Om mine metoder:

Overordnet er principperne for min psykologiske praksis, at jeg forsøger at yde den støtte og indsats, som klienten vil opleve er hjælpsom. Dvs. jeg søger tilbagevendende at afklare, om klienten oplever forandring og bedring, og ser det som min pligt at have forskellige redskaber i min værktøjskasse, så jeg kan finde og anvende den tilgang/metode, jeg finder kan passe bedst til præcist denne børneklient, unge eller forælder.

Jeg anlægger et alment udviklingspsykologisk perspektiv på de problemer, barnet og familien kommer med. Det er min grundantagelse, at også børn med vanskeligheder er mere og andet, end f.eks. det en diagnose beskriver. Derfor forsøger jeg altid at se det enkelte barn i lyset af også de omstændigheder, som problemerne indgår i, og med de styrker som barnet og familien har.

I arbejdet med børn har jeg altid fokus på børns - og ja vi alles – behov for først og fremmest at føle os trygge, der hvor vi er, førend forandring er muligt. Jeg arbejder derfor altid på at skabe et rum, der er så trygt og rart for barnet at være i som muligt. Dette kræver ofte, at jeg inddrager kreative metoder og leg. Der arbejdes med at give barnet eller den unge mulighed for at udtrykke sig i en ramme, som også giver voksne mulighed for at forstå. Dermed arbejdes med den forbundethed mellem børn/unge og voksne, som indimellem kan have lidt svære kår.

Jeg tager i terapien med børn og unge altid udgangspunkt i det, som barnet eller den unge selv oplever er et problem, og det er min erfaring, at disse problemfelter oftest er, eller bliver, sammenfaldende med det, som de voksne omkring barnet også synes er svært.

Det er samtidig min erfaring, at forældre eller andre nære omsorgspersoner er helt afgørende for at hjælpe børn videre. Et forløb tilrettelægges derfor ofte med samtaler, hvor både barn og forældre eller andre omsorgspersoner deltager. Metoden kaldes ”Triangulerende samtaler med børn” (Haldor Øvreeide).

Hvor der ønskes hjælp til samspilsproblemer mellem børn og voksne kan inddrages metoden MIM, hvor samspillet analyseres bla. ved brug af video, og der herudfra tilrettelægges et tilknytningsbaseret terapiforløb ”Theraplay”. I Theraplay arbejdes med kontakten imellem forælder/plejeforælder og barn samt med styringen af barnet i et rart og legebaseret samspil.