Angstgruppe

Angstgruppe:

 

Angst kan være mange ting!

 

Børn kan være bange for at sove på eget værelse, være bekymrede for om der skal ske dem selv eller deres familie noget, have svært ved at være hjemmefra, være bange for bakterier eller meget generte og nervøse for at sige noget på klassen.

 

At blive bekymret og bange er helt almindelige reaktioner. Nogen gange kan angst og bekymringer

dog komme til at fylde så meget, at det påvirker både barnets og familiens trivsel så negativt, at det

hæmmer barnets eller den unges udvikling.

 

Her er det vigtigt at vide, at der er hjælp at hente!

 

Min kollega psykolog Vivi Thomsen og jeg kan tilbyde et behandlings og træningsforløb i gruppe med andre jævnaldrende børn eller unge

og deres forældre - et forløb hvor I som familie får erfaring med at udfordre og overvinde angst og bekymring. Se mere om mulighederne i brochuren her

 

Behandlingen?

 

Vores behandlingprogram retter sig mod at hjælpe børn og unge med at mindske en ængstelig tankegang og opnå en mere afbalanceret og realistisk tækning.

 

Vi bygger bla.a. på Cool Kids programmet, som blev vist på DR 1 i udsendelsen

”De angste børn”.

 

Vi er også inspireret af hypnoterapi og arbejder med øvelser i at berolige sig selv og og få modet til at gøre det, som er svært. Vores behandling indeholder endvidere professionel vejledning til forældre, så forældre og børn sammen kan håndtere angsten og forebygge, at angstfulde tanker skal komme til at fylde for meget også i fremtiden.

 

Aut.cand.psych Birgitte Ørnstrup // Søndergade 46 - 2.sal // 8700 Horsens // Mail. kontakt@birgitteornstrup.dk

Copyright © Birgitte Ørnstrup 2014